Weekly News

Together we are strong!

Opsvinget i den offshore olie-/gasbranche er på vej, og så skal danske underleverandører endnu en gang indtage en fremtrædende rolle. Danske underleverandører til offshore­branchen har traditionelt været nogle af de store operatører og main contractors foretrukne leverandører. De har været langt fremme med udviklingen og optimeringen, og de har leveret god kvalitet til tiden. Vi skal dog indstille os på, at de forskellige operatører og main contractors ikke automatisk vælger de danske underleverandører, når lyset for enden af tunnelen for alvor skinner kraftigt igennem. For der er lys for enden af tunnelen for olie-/gasbranchen, der nu gennemgår en rekonstruktion, som sender en transformeret branche ud på den anden side. Det er de indikationer, vi i afsætningsnetværket Danish Marine & Offshore Group får fra f.eks. den norske olie-/gasindustri.

Agilitet og innovation er nøglefaktorer for den danske værdikæde af underleverandører.

Hvis de store operatører og main contractors skal vælge de danske underleverandører, kræver det dog, at de danske underleverandører tilpasser sig og klargør sig til opsvinget, så de ikke sakker bagud. Og hvorfor så ikke bruge hinanden til det? Hos Danish Marine & Offshore Group er grundidéen ”Together we are strong”, hvor netværk og samarbejde er udgangspunktet for at skabe en stærk værdikæde af danske underleverandører. De danske underleverandører kan og bør hjælpe hinanden gennem netværk, sparring og samarbejde, så de kan tilpasse sig de nye krav fra branchen om bl.a. omkostningsbesparelser og nye løsninger.

Det er nemlig nødvendigt at være agil i den nuværende situation, og nu hvor markedet er mere afdæmpet end tidligere, er det oplagt at bruge lidt ekstra ressourcer på at klargøre sig på opsvinget. Agilitet og innovation er nøglefaktorer for den danske værdikæde af under­leverandører, og kunderne efterspørger smarte, teknologiske løsninger.

Hos Danish Marine & Offshore Group arbejder vi dagligt med at styrke netværket, samarbejdet og vidensdeling på tværs af den brede pallette af danske underleverandører til offshorebranchen. Opfordringen lyder derfor herfra klart og tydeligt, at de danske underleverandører til offshorebranchen skal se sig om efter muligheder for at tilpasse sig de fremtidige krav fra branchen om agilitet og innovation. For med de kompetencer og den fremtrædende rolle, som de danske underleverandører traditionelt har besiddet og indtaget, er det vigtigt at fastholde positionen og videreudvikle ressourcerne. Ellers bliver de danske underleverandører overhalet indenom af udenlandske konkurrenter, der har formået at tilpasse sig og være innovative.

Del

Journalist

Mogens Tofte Koch, direktør, Danish Marine & Offshore Group

Andre artikler