Weekly News

Cluster Manager i Innovationsnetværket RoboCluster Bjarke Nielsen. INDUSTRI

Robotter på vej, men ikke hurtigt nok

Danmarks SMV’er tøver med at indføre robotter i deres produktion. Og det på trods af, at de påviseligt skaber bedre konkurrenceevne, bedre arbejdsmiljø og bedre indtjening. Men hvilke tendenser vil gøre sig gældende i fremtiden, så robotterne kan blive en større del af dansk industris ’arbejdsstyrke’?

Robotteknologi har traditionelt set været en større udfordring for SMV’erne end for større virksomheder med ressourcer til faglærte medarbejdere til at betjene industrirobotter. En ny generation af robotter er imidlertid ved at revolutionere området. Ifølge Cluster Manager i Innovationsnetværket RoboCluster Bjarke Nielsen, er der dog stadig barrierer.

– Der kan ikke være nogen tvivl om, at robotteknologien bliver mere og mere tilgængelig. Robotter bliver billigere, mere fleksible og lettere at betjene. Ufaglærte kan efter få timers kursus lære at omstille en robot i dag, fortæller han og fortsætter:

– Det er typisk palletering og simpel håndtering, hvor robotter gør sig gældende i dag. Men det bør kun være et første skridt.

Grænsen flytter sig hele tiden i takt med at sensor- og visionteknologierne bliver bedre og bedre. Det betyder, at robotterne kan udføre flere opgaver.

– I fremtiden kommer robotterne til at stå side om side med arbejdere som co-workers, og logistikrobotter vil blive mere og mere intelligente, siger Bjarke Nielsen.

Han konstaterer imidlertid, at indtil de helt avancerede robotter indtager danske industrivirksomheder, er der mange steder, hvor helt almindelige robotter sagtens kan optimere produktionsanlæg.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler