Weekly News

Rådgivning og sparring er vejen frem

Danske produktionsvirksomheder skal udnytte deres kompetencer inden for rådgivning og sparring til at møde fremtidens krav.

– Jeg tog til Østen for omkring 14 år siden med tanken om, at det ikke kunne være rigtigt, at de kunne producere til en tredjedel af prisen. Men det kan de altså. På vejen hjem tænkte jeg over, hvad det så er, vi er gode til her i Danmark i forhold til Asien, fortæller Hans Henrik Pedersen, som er medstifter af Seritronic, der producerer kundetilpassede betjeningspaneler til de førende industrier. Hans Henrik Pedersen kom frem til, at den danske styrke er de mange års erfaring i tæt samarbejde og rådgivning omkring konstruktioner og muligheder. Netop det har givet virksomheden medvind.

– Vi kan rådgive og supportere kunden i hele processen. Tjekke at produktionen i Østen lever op til kravene, hjælpe kunderne med at få de helt rigtige produkter – i aftalt kvalitet. For mange danske og europæiske virksomheder er det netop her, vi med fleksibilitet, nærhed og konkurrencedygtige priser gør forskellen, forklarer Hans Henrik Pedersen. Seritronic har 60 ansatte i Danmark, der arbejder ud fra ”one stop shopping” princippet. Det betyder konstruktion og produktion i Danmark, samt indkøb og logistik fra udvalgte partnere i Asien. Alt fra Asien bliver testet og kontrolleret i henhold til kundens kravspecifikationer.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler