Weekly News

Nye bæredygtige byggematerialer på vej

Fremtidens byggematerialer er bæredygtige og kreative. Tag for eksempel den NOx-sugende betonflise eller biobaserede materialer af ålegræs og tomatstængler. Teknologisk Institut udvikler materialerne i tæt samarbejde med virksomheder.

Bæredygtige byggematerialer bliver en stadig større konkurrenceparameter. Det mærker Teknologisk Institut, der både udvikler nye grønne materialer og forbedrer eksisterende i tæt samarbejde med virksomhederne.

– Vi har for eksempel investeret i et laboratorium med henblik på at udvikle biobaserede byggematerialer af fibre fra bl.a. halm, ålegræs og tomatstængler. Det betyder, at vi for eksempel, kan undvære formaldehyd, der bl.a. bruges i lim, og at vi sparer jomfruressourcer. Det er et led i hele tanken om det biobaserede samfund, fortæller Mette Glavind, direktør for Teknologisk Instituts division for Byggeri og Anlæg.

Fremstilling af tegl er både energi- og ressourcekrævende. Derfor giver det særdeles god mening at udvikle bæredygtige alternativer. I den forbindelse arbejder man på Teknologisk Institut med at udvikle byggeblokke bestående af tynde teglskaller limet sammen med affaldsglas, som opskummes og bruges som isoleringsmateriale. Man har desuden fokus på vinduer, der er en kilde til varmetab. Her er det ikke mindst ramme- og karmdelen, man interesserer sig for. Ved at anvende et nano-materiale som aerogel kan man mindske energispildet væsentligt. Arbejdet foregår i et EU-finansieret projekt kaldet Winsmart, som Teknologisk Institut er koordinator for.

Asfalt er et andet fokusområde for udvikling hos Teknologisk Institut. Asfalt genanvendes ikke blot, man arbejder også med at udvikle et bæredygtigt alternativ til bitumen, det sorte oliebaserede bindemiddel, der holder sammen på sand og sten.

– Samtidig arbejder vi med at fremstille asfalt, der er i stand til at lede vandmængder væk under skybrud, og som minimerer støj, siger Mette Glavind.

Hun fortæller videre, at ikke mindst beton tegner sig for en lang række udviklingsprojekter. Blandt dem er den NOx-sugende flise, der har en miljøforbedrende egenskab på steder, hvor der er forurening bl.a. fra biler.

– Det er en teknik, hvor man blander titaniumdioxid i det øverste lag beton. Det kan anvendes på alle overflader og kan også bruges på støjskærme langs vejene, forklarer Mette Glavind.

Siden 2014 har Teknologisk Institut sammen med en række virksomheder, styrelser og erhvervsakademier været del af det fireårige forsknings- og udviklingsprojekt ”Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion”. Formålet med projektet er skabe grundlag for en grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark. Cementproduktionen bidrager med 5 procent af den totale menneskeskabte CO2-udledning på verdensplan og prognoser siger, at behovet for cement og beton i 2050 vil være er dobbelt så stort som det var i 2010. Der er derfor behov for en bæredygtig omlægning.

Der arbejdes globalt på at fremstille cement ved lavere forbrændingstemperaturer, og der udvikles alternative råmaterialer. Men nye cementer betyder også nye betonsammensætninger med behov for ny udvikling, test og dokumentation. I ”Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion” drejer det sig derfor bl.a. om at tage nye alternative cementtyper i anvendelse, og sikre, at også fremtidens danske betonkonstruktioner betyder god holdbarhed, lang levetid og minimalt behov for vedligehold. Genanvendelse af beton er et stort område, men i bæredygtighedens navn gælder det også om netop at gøre betonen så holdbar som mulig.

– Det handler generelt om at optimere materialerne igennem hele livscyklus og genanvende byggeaffald og restprodukter fra andre industrier, hvilket er grundlaget i den cirkulære ressource økonomi, lyder det fra Mette Glavind, der understreger, at Teknologisk Institut arbejder anvendelsesorienteret og altid udvikler i samarbejde med virksomheder.

Fakta

Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig institution. Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.

Del

Journalist

Anne-Mette Klausen

Andre artikler