Weekly News

Ny teknologi giver nye muligheder for industrien

Små og mellemstore metal- og maskinvirksomheder begynder at få øjnene op for de nye muligheder som de automatiserede svejseløsninger giver. Det oplever man tydeligt hos leverandøren V. Løwener.


– Lige efter finanskrisen blev der talt meget om at effektivisering i industrien, men det er først nu, at mange af de små virksomheder for alvor har fået øjnene op for mulighederne, fortæller adm. direktør Niels Barfod Jakobsen.

Selvom mange virksomheder har tøvet i lang tid så er interessen for især robotløsninger eksploderet ifølge Niels Barfod Jakobsen. Det skyldes især den megen medieomtale omkring flere nye fleksible robottyper, som er kommet på markedet. Selv små virksomheder med ganske få medarbejdere, kan da også opnå store fordele ved at investere i automatiserede svejseløsninger og dermed mere effektivt og hurtigere udstyr, fordi det gør det muligt at reducere omkostningerne pr. enhed.

– Automatikken i en svejsemaskine er desuden blevet langt mere brugervenlig. For få år siden var der næsten kun mekanik, hvor det i dag i langt højere grad er computere, der styrer processen, siger Niels Barfod Jakobsen.

Ny teknologi har desuden gjort svejsning langt hurtigere, og giver bedre resultater, således at der ikke er brug for samme efterbehandling som ved konventionelle løsninger.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler