Weekly News

Industri 4.0 var det næste naturlige skridt

Teknik- og servicevirksomhed Intego A/S har oprindeligt sine rødder som el-servicevirksomhed, men udviklede sig hurtigt til også at have IT og automation og senere mekanisk service på paletten.

Og for omkring halvandet år siden tog virksomheden så beslutning om det næste naturlige skridt.

– I takt med at Industri 4.0-teknologier som IoT og cloud-computing er kommet ned i pris, var det helt oplagt, at det selvfølgelig skulle supplere vores traditionelle tekniske serviceydelse, siger afdelingschef Torben Schwartz.

I dag har virksomheden opbygget en ny forretningsenhed, dedikeret til kundevendte IT-systemer, og Torben Schwartz er ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning.

– Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er der et stort behov for at få flere processer digitaliseret, så man står bedre rustet i fremtidens konkurrence. Så vi har bestemt ikke fortrudt, at vi sagde ja til fremtiden og til Industri 4.0, og det har vores kunder i øvrigt heller ikke, lyder det fra Torben Schwartz. 

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler