Weekly News

Jann Mikkelsen, seniorpartner i BDO. LANDBRUG

I dag en bedrift – i morgen et aktieselskab

Større og større landbrug, investeringer i innovation og produktudvikling har øget kapitalbehovet i landbrugssektoren. Det gør nytænkning af ejerskab og landmandens rolle nødvendig.

Landbrug er det erhverv, hvor det er tættest mellem arbejde og hjem.

Med den reviderede landbrugslov fra 2010 og de efterfølgende ændringer blev væsentlige begrænsninger for landbrugsdriften fjernet, og senest er det blevet tilladt fonde, pensionsselskaber og forsikringsselskaber at erhverve landbrugsejendomme. Landbrugslovens gradvise forenkling er vedtaget for netop at fjerne forhindringerne for at drive et moderne landbrug og åbne døren for ny kapital og investorer for det kriseprægede erhverv.

I dag er virkeligheden for de fleste landbrug, at de vigtigste beslutninger bliver taget bag skrivebordet og ikke i styrehuset eller i stalden. Den tid er forbi. Seniorpartner Jann Mikkelsen fra revisionsselskabet BDO har fulgt udviklingen gennem mange år fra sin afdeling i Hjørring.

– Jord, bygninger og maskiner er enormt kapitalkrævende. Vi begynder at se landbrug med balancesummer på 250 mio. efter gentagende sammenlægninger. Det kan kun ske, hvis de drives effektivt og rationelt med de små marginaler, man ser i landbruget, fortæller han og tilføjer:

– Hvorfor skulle landbruget som erhverv have andre vilkår end andre erhverv. Konsolideringen, som man ser inden for andre erhverv og brancher ser vi også i dag i landbruget. Det er allerede sådan i dag, at enten er man et lille enkeltmandsbedrift ellers driver man landbruget, som en enhver anden virksomhed med millionomsætning, med egen personalepolitik, administration osv.

For Jann Mikkelsen bliver denne udvikling drevet af de kommende generationsskifter. Han anerkender, at selvejet og selvbestemmelsen er en så indgroet del af livsstilen som landmand, at det kan være svært at tilpasse sig de nye vinde.

– Landbrug er det erhverv, hvor det er tættest mellem arbejde og hjem. Det er nærmest kun afstanden mellem stuehus og stald. Men den tid er ved at rinde ud, og den næste generation af landmænd er mere modtagelige, og åbne over for andre måder at være landmand på. Og det, der er vigtigst: de er nødt til at affinde sig med, at fremmed kapital vil gøre sig gældende, som han siger og fortsætter:

– I dag ejer 98 procent af landmændene selv deres landbrug, men ved generationsskifte kan etableringen af aktieselskab være en god måde at forberede sig på. Særligt hvis det ikke nødvendigvis er sønnen, der skal overtage. Hvis der er tre driftsledere, der kan overtage er det måske lettere at tilbyde dem aktieposter. På den måde får man også en bestyrelse og en professionel ledelsesmodel op at stå.

Aktieselskaber har flere fordele som virksomhedsmodel, men Jann Mikkelsen peger også på de privatøkonomiske aspekter.

– Hvis man hæfter personligt for en gæld på 50 mio. kr. er det en stor byrde. I et aktieselskab med måske en eller flere investorer, kan man agere mere som virksomhedsleder. Den personlige forpligtelse slipper man nok ikke for fra dag ét, men man kommer ind i en model, hvor man kan begynde at arbejde med den side også, siger han.

Etableringen af aktieselskab er vejen for dem, der tænker landbruget som andet end råvareleverandør til fødevareindustrien. For Jann Mikkelsen er den selskabsform en af forudsætningerne for, at flere landmænd kan bevæge sig ud i en forgrening af sin forretning.

– Landmanden er opflasket med tanken om ”mest muligt” men hvad hvis han selv investerede i f.eks. energiprojekter eller forædlingen af sine produkter. Og dermed opnå en højere pris. Her er investeringer nødvendige og ofte udefrakommende partnere, mener han men afslutter:

– Jeg tror, vi står over for en ny epoke med flere selskabsdannelser, men der venter endnu et udskilningsløb og den konsolidering, der følger kræver endnu mere kapital, men investorer som pensionsselskaberne og fonde er stadig afventende, afslutter han.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler