Weekly News

Hvem skal malke køerne?

En undersøgelse udarbejdet af Landbrug & fødevarer i foråret 2015, viste at udenlandsk arbejdskraft i dansk landbrug udgør omkring 14%. Hvad er årsagen og fravælges dansk medarbejdere bevidst?

Landbrugets imageproblem spænder ben for kvalificeret arbejdskraft.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer i foråret 2015 viste altså en relativt stor andel af udenlandsk arbejdskraft i dansk landbrug. Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, forklarer:

– Arbejdsløsheden er lav og antallet af stillinger som danske virksomheder forgæves har forsøgt besat er på sit laveste niveau siden krisen i 2008 og det billede kan vi også genkende nogle steder i landbruget. Derfor kan nogle være afhængig af fortsat at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft for at opretholde deres produktion. Hvis vi ikke kan få de tilstrækkelige arbejdsressourcer, så går det ud over råvarergrundlaget og konkurrenceevnen. Det vil betyde, at der forsvinder yderligere danske arbejdspladser – også på slagterier og mejerier.

Men med en branche, hvor der er tæt på jobgaranti, hvorfor er der så ikke flere danskere, der søger den vej? En del af forklaringen kan ifølge Lone Andersen ligge i folks opfattelse af vilkårene i landbruget – ikke mindst pga. den negative omtale af dansk landbrugs økonomiske situation:

– Nogen har måske fået et negativt syn på landbruget og tror at det kun er hårdt arbejde fra morgen til aften, uden de store fremtidsudsigter. Vi skylder at fortælle, at der er rigtig gode arbejdspladser og karrieremuligheder på det her område – både i landbruget og i hele fødevarererhvervet. Moderne landbrug handler jo ikke om at køre med trillebør en hel dag eller inseminere søer uge efter uge. Det er også fantastiske naturoplevelser og succesoplevelser, når man helt konkret kan høste gevinsten af ens arbejde. Dermed ikke være sagt, at det ikke også er hårdt arbejde – naturligvis er det det. Der er marker der skal sås og høstes, stalde der skal holdes og dyr der skal passes. Men det er også et meget givende job og et job, hvor man for alvor føler, at man kan være med til at gøre en forskel. Men hvis man ikke er opvokset på et landbrug, kræver det nok i mange tilfælde, at man får lov at snuse til det, for at finde ud af det.

Ifølge en analyse – ligeledes udarbejdet af Landbrug & Fødevarer – oplever op mod hvert tredje landbrug, der søger medarbejdere, at der aldrig eller kun sjældent er nok ansøgere med de rette faglige kompetencer. Denne undersøgelse viser også, at 4 ud af 10 landbrug har ansat udlændinge fordi de ganske enkelt ikke kan få den ønskede kvalificerede arbejdskraft. Så mange oplever at rekruttere forgæves og nogen ansætter i stedet udlændinge. De manglende danske ansøgere kan naturligvis skyldes mange ting. Både hvor og hvordan man vælger at søge efter medarbejdere, men en del af forklaringen skal nok findes i, at mange danskere ikke ser landbruget som et attraktivt sted at arbejde. Lone Andersen siger:

– Der er nok også et vist jobsnobberi i Danmark. Nogle føler måske et pres fra familie og venner ift. at det er finere at sidde på kontor end at arbejde i landbruget. Det tillægges ganske enkelt ikke prestige nok at arbejde i landbruget. I det hele har danskere i mange år tillagt faglært arbejde end lav status, og det smitter også af på de unges uddannelsesvalg. En alvorlig situation for både den enkelte landmand – men også for samfundet som helhed. Det er i høj grad de faglærte, der skaber job og vækst i yderområderne – og holder liv i lokalsamfundene. Hvis ikke billedet ændre sig, så har vi et enormt samfundsmæssigt problem.

Men ud over at det kan være svært at få danske medarbejdere til bedriften, er der også andre faktorer, der kan spille ind, når valget falder på udenlandsk arbejdskraft. De har ikke så mange fine fornemmelser og så kommer de fra en anden arbejdskultur, hvor de er vant til at være fleksible bl.a. med hensyn til arbejdstider:

– Vi skifter ikke bare gode medarbejdere ud – uanset om de er polakkere eller danskere. Mange udlændinge er ansat hos den samme landmand i mange år og nogle bliver og får også en dansk landbrugsuddannelse. Dem der rejser hjem igen, har fået mange gode erfaringer med i rygsækken, som de kan bruge til at bygge deres eget land op med. Udveksling på tværs af landene er generelt en god ting. Jeg har selv været på udveksling i udlandet og det var til stor inspiration, siger Lone Andersen og fortsætter:

– Landbrugene ligger nu en gang ude på landet og køerne skal nu en gang også malkes tidligt om morgenen og igen sent om eftermiddagen. Det kan opfattes ufedt som ung – eller som en del af en ung familie – at skulle op klokken 3 om natten for at malke og det kan naturligvis være svært at få til at hænge sammen med et familieliv, hvis ikke resten af familien er indstillet på livsstilen på landet. Så et job på landet er bestemt noget man skal ville, slutter Lone Andersen.

Fakta

Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien, som varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser af forskellig karakter for danske landmænd og fødevarevirksomheder. Organisationen repræsenterer en stor del af fødevareklyngen, der med en eksport på over 152 mia. kronerårligt og 172.000 beskæftigere er ét af Danmarks vigtigste erhverv.

Del

Journalist

Rikke Kokholm

Andre artikler