Weekly News

Godt i gang med hygiejne

Fødevarestyrelsen giver nystartede virksomheder råd om, hvordan de sikrer den krævede hygiejne.

Som oftest får de dårligste virksomheder en indskærpelse, og så retter de op på det.

God hygiejne kan være en udfordring for nystartede, små virksomheder. Men høj fødevaresikkerhed og hygiejne er af afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse. Hvis hygiejnen er dårlig, risikerer virksomhederne en sur Smiley fra Fødevarestyrelsen. Kunderne skræmmes væk, og omsætningen kommer aldrig op at køre.

– Vi kan lukke en virksomhed, hvis der ser helt forfærdeligt ud, men det er heldigvis meget sjældent. Som oftest får de dårligste virksomheder en indskærpelse om at forbedre hygiejnen på de punkter, hvor det går galt, og så retter de op på det, forklarer specialkonsulent Zanne Dittlau, Fødevarestyrelsen.

Hun tilføjer, at langt de fleste virksomheder lever op til myndighedskravene.

– Alle virksomheder, som har med fødevarer at gøre, vil gerne overholde reglerne og have høj hygiejne. Men de kan have misforstået noget, eller der er noget, som de ikke har vidst, de skulle.

For at hjælpe de nystartede virksomheder godt i gang har Fødevare­styrelsen offentliggjort grundige vejledninger og kontrolskemaer på styrelsens hjemmeside. Zanne Dittlau anbefaler, at nystartede virksomheder lægger ud med at gå ind på hjemmesiden og klikke på linket under overskriften ”Skal du starte din egen virksomhed”.

Herfra bliver man ledt ind på en side, ”Startpakken”, som i fire trin guider virksomheder gennem de vigtigste ting.

Det første man gør, er at undersøge, om man overhovedet er en fødevarevirksomhed i Fødevarestyrelsens forstand. Virksomheder med en kontinuerlig drift falder ind under definitionen, men hvis man blot åbner en æbleskivebod på et kræmmermarked et par gange om året, er man formentlig udenfor.

Det næste punkt er indretningen. Mange problemer kan ifølge specialkonsulenten tages i opløbet, hvis man lægger en god plan for arbejdsgangen, f.eks. sørger for ikke at få blandet færdig mad med råvarer, som måske har jord på.

Egenkontrol er det tredje trin. Den består af en risikoanalyse (hvor kan der opstå problemer?), et egenkontrolprogram (der kigges igennem under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg) og en løbende dokumentation – eksempelvis, hvor varerne kommer fra, og hvem der eventuelt har aftaget dem. Det er det, man kalder sporbarhed, forklarer Zanne Dittlau, og det er en central del af fødevaresikkerheden.

Hele processen afsluttes med en registrering af den nye virksomhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheden får derefter en svarmail, som i langt de fleste tilfælde oplyser, at selskabet nu er registreret og kan gå i gang.

Fødevarestyrelsen kontrollerer firmaernes egenkontrol på jævnlige besøg. Hvor tit kontrollanterne kommer forbi, afhænger af tidligere rapporter, altså om der har været problemer eller ej, og af virksomhedens type. Men første gang får man et udvidet kontrolbesøg, så der er tid til at vejlede eller svare på spørgsmål.

Man behøver ikke være akademiker eller god til at læse for at overholde regler og anbefalinger. Fødevarestyrelsen har på hjemmesiden en række film og fotos, som viser trin for trin, hvordan man griber hygiejnen an i forskellige fødevarevirksomheder.

Foto-serierne hentes som pdf’er. Idéen er, at man eventuelt kan hænge pdf’erne op ved arbejdsstationerne, så de er synlige, og på den måde hele tiden minde medarbejdere om, hvilke forholdsregler de skal tage for at opnå høj fødevaresikkerhed og sikre en god hygiejne. 

Fakta

Over 50.000 kontroller

I 2017 foretog Fødevarestyrelsen 51.917 virksomhedskontroller. Kun i 2,4 procent af tilfældene var hygiejnen så dårlig, at der blev givet en sur Smiley (den dårligste bedømmelse).

Del

Journalist

Aksel Brinck Jensen

Andre artikler