Weekly News

Giv madoverskud til udsatte

I stedet for at kassere god mad giver flere og flere fødevareproducenter nu deres overskud til udsatte danskere. Det sker gennem den sociale virksomhed Fødevarebanken, der har afdelinger i København, Aarhus og Kolding.

Fødevarebanken har skabt et professionelt setup med kølebiler, kølehuse og sporbare leveringer, som sikrer, at fødevarerne kommer sikkert og friske frem til modtagerne.

– Det er et alternativ til at smide ud. Vi afhjælper et affaldsproblem og løser samtidig et socialt problem, forklarer direktør Karen-Inger Thorsen.

Varerne leveres i pallevolumen af Arla, Lidl, Unilever, Øllingegaard Mejeri og en lang række andre ”tunge” fødevareaktører. Og det køres ud af frivillige - alene i København 20 ruter om ugen med 30 tons mad. Blandt modtagerne er krisecentre, kvindehuse og herberger.

Det er ikke svært at blive leverandør til Fødevarebanken.

– Alle fødevarevirksomheder med overskud er velkomne til at henvende sig til os. Så vil vores driftschef forklare, hvordan logistikken fungerer, siger Karen-Inger Thorsen. 

Del

Journalist

Aksel Brinck Jensen

Andre artikler