Weekly News

Branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul. INDUSTRI

Fremtidens danske fødevarer

Branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul, tager et kig i krystalkuglen og giver et bud på den danske fødevarebranches fremtid.

I fremtiden kan vi måske spise en bøf, der aldrig nogen siden har set en ko.

”One Danish, please”, sådan lyder det i USA, når dansk wienerbrød bliver langet over disken til forbrugerne, og vi kender alle historien om vores mejeriprodukter og svinekød. Men faktisk er Danmark også i front, når det kommer til eksport af småkager og marmelade til Kina samt nonalkoholiske drikke til Mellemøsten.

Og netop ude i Østen er der stort potentiale for den danske fødevarebranche. Hvert år træder 30 millioner mennesker ud af fattigdom i Kina, og i Indonesien bor 240 millioner mennesker. Ifølge Udenrigsministeriet betyder den voksende middelklasse i Asien en øget efterspørgsel på kød og mejeriprodukter på hhv. 73 procent og 58 procent frem til 2050.

Bybefolkningerne vokser globalt, og det kombineret med at forbrugerne stiller højere og højere krav, stimulerer efterspørgslen på importerede kvalitetsfødevarer. Den stigende turisme er også medvirkende til den øgede interesse for de danske varer ude i verden.

De potentielt store markeder er en udfordring for den danske fødevarebranche, fordi man er nødt til at tænke fødevarer, distribution og ikke mindst emballage anderledes. I dag forhandles mange fødevarer online især i udlandet, og fødevarerne skal kunne holde til forsendelse i et varmere klima.

– I Kina er over halvdelen af den 1,3 milliarder store befolkning online, og internethandlen eksploderer år for år – det gælder også indkøb af dagligvarer. Vi skal simpelthen kunne producere mere med mindre samt levere bæredygtig emballage, som let kan nedbrydes eller have intelligente egenskaber, hvor emballagen for eksempel via farveskift, fortæller noget om udløbsdatoen eller temperaturpåvirkningen, fortæller Ole Linnet Juul.

Netop teknologien er i spil hos mange af de danske fødevareproducenter. Det er dyrt at producere i Danmark; fødevaresikkerhed og kvalitet er til gengæld meget høj. Så det handler om at udnytte Big Data og fordelene i automation.

– Automation, CSR og fødevaresikkerhed er også væsentlige faktorer i den danske produktion, der ikke kun kigger på lønomkostninger, men også på miljø og energiforbrug. Processerne skal automatiseres i endnu højere grad, hvilket også kan styrke fødevaresikkerheden, når mennesker ikke er i direkte kontakt med produkterne, forklarer Ole Linnet Juul.

Et andet interessant aspekt for den danske fødevareindustri er efterspørgslen på fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber.

– Livsstilsbaserede sygdomme eksploderer i verden, og i fremtiden forventer vi en enorm efterspørgsel på fødevarer, der imødekommer netop ”dit” ernæringsbehov. Det kunne være produkter, som kan sænke blodtrykket eller som har en gavnlig effekt på tarmfloraen. Og her har de danske producenter mulighed for at få en stor bid af kagen, forklarer Ole Linnet Juul.

Danmark står ekstremt stærkt, når det kommer til det videnskabelige aspekt. Der er for eksempel en god grund til, at hver anden is i verden har et dansk fingeraftryk. Det handler om, at ingrediensvirksomheder som Palsgaard, Novozymes og Chr. Hansen gennem årene har forsket i viden om emulgatorer, fedtstoffer og enzymer. Og så handler det om, at der i Danmark er tradition for et åbent samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Det kommer i dag den danske fødevareindustri til gode, og den tilgang skal man holde fast ved i fremtiden.

Viden om bioteknologi bruges i bredt omfang i fødevareindustrien. Befolkningerne vokser internationalt, og vi ved, at protein kan blive en mangelvare, og at for eksempel oksekød er dyrt at producere. Her har bioteknologien nogle spændende muligheder.

– Ser vi for eksempel på græshopper, så indeholder de 25-30 procent protein per 100 gram. Det er tre gange så meget protein, som der er i skyr. En anden vej at gå er via bioteknologi, hvor man arbejder med disruption. I fremtiden kan vi måske producere mælk helt uden køer eller spise en bøf, der aldrig nogen siden har set en ko, men i stedet er fremelsket ud fra enzymer og andre organiske faktorer, fortæller Ole Linnet Juul.

Ole Linnet Juul mener, at forbrugerne skal blive ved med at have adgang til de fødevarer, de ønsker. Men det er op til producenterne at tænke produktionsmetoder og emballering ind, så man i Danmark kan blive ved med at producere høj kvalitet og være med i front internationalt. Muligheder er der nok af, men det handler om at turde tænke nyt i den danske fødevarebranche, så man også i fremtiden bliver budt til bords i hele verden.

Fakta

På globalt plan skal vi fordoble mængden af fødevarer frem mod 2050, hvor vi forventer, at jordens befolkning når op på over 9 milliarder. Danmark spiller en central rolle i at producere fødevarer af høj kvalitet til lande både i og udenfor EU.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler