Weekly News

En uddannelse med muligheder

En gang gik livet på landet nærmest i arv. I dag vælger de unge deres egen vej – og med en landbrugsuddannelse er der adgang til mere end Ferguson og den fædrene gård.

Når de unge i dag vælger en uddannelse er det ikke længere baseret på ”hvad fatter gør”, som for blot få generationer siden. Det gælder også valget af landbrugsuddannelse, som i dag er baseret mere på egne beslutninger end familierelationer. 

Det oplever man i stigende omfang på Dalum Landbrugsskole, der til dagligt huser ca. 220 elever. På spørgsmålet om, hvem det så er, der vælger en landbrugsuddannelse i dag, svarer forstander Jens Munk Kruse: 

– Hvor det for blot et par generationer siden, primært var unge fra gårde, der tog en landbrugsuddannelse, oplever vi i dag et bredt spekter fra både land og by. Der er naturligvis stadig dem, der er opvokset på et landbrug, og ønsker at drive det videre – men der er også dem, der vælger uddannelsen, fordi det er en god og solid håndværksuddannelse, der også kan bruges i andre sammenhænge.

Alene i år er 326 elever startet på en landbrugsuddannelse. Det er 28 procent mere end sidste år. Så selvom landbruget til tider har sine udfordringer, så er det ikke noget, der kan ses på tilgangen af elever. Det betyder dog ikke, at eleverne ikke tænker på det: 

– At landbruget er et erhverv i krise, er faktisk ikke noget, der fylder så meget i elevernes bevidsthed i begyndelsen af deres uddannelse, men undervejs i forløbet går det som regel op for dem, at det ikke er udelukkende lutter idyl med egen gård, grise og gylletank, og derfor vælger en del af dem da også at læse videre til f.eks. agrarøkonom, fortæller Jens Munk Kruse. 

Ifølge ham, er der også en relativt stor del, der aldrig kommer til at arbejde i landbruget. Groft sagt kan man sige, at for hver ti elever er det kun et par stykker, der ender som selvstændige landmænd. Andre kommer til at arbejde inden for landbruget som f.eks. driftsledere, men der er også en del, som vælger en karriere som undervisere, rådgivere, konsulenter, ejendomsmæglere, eller noget helt fjerde. Og med en landbrugsuddannelse er de godt klædt på. Det gør ifølge Jens landbrugsuddannelsen til noget ganske særligt:

– Uddannelsen appellerer utroligt meget til den selvstændighedskultur, der er i dag. De unge har en enorm virkekraft og et ønske om at udrette noget. Og det er netop det, der bærer hele uddannelsen, og som er med til at tiltrække de unge. Derfor gør man også meget for at støtte og styrke denne kultur på både Dalum og de andre danske landbrugsskoler. 

– Vi træner vores elever i at tænke anderledes. De skal være omstillingsparate. Hvad nu hvis man ikke kan have malkekvæg for evigt? Så skal man være klar til at omstille sig – og det er de så sandelig! Og netop det er efter min mening en af de største styrker ved uddannelsen, som også giver os en masse goodwill og gør, at vi også bliver valgt af dem, der måske ikke lige går den mest åbenlyse vej. 

Senest er der kommet en ny gruppe af unge blandt landbrugsskoleeleverne. Nemlig de såkaldte EUX-elever, som ifølge Jens også gør mor glad. For så er der altid noget at falde tilbage på. 

Så selvom man ikke ender som landmand, driftsleder eller andet inden for landbruget, så går man efter Jens' mening ikke galt i byen med en landbrugsuddannelse. Alligevel håber han dog på, at flere vælger en uddannelse som landmand – og et liv med landbrug efterfølgende. 

– Jeg kunne da godt bruge 50 procent flere elever på skolen – og man higer også efter dem ude på bedrifterne. Der er garanti for praktikpladser og masser af muligheder for jobs efterfølgende, så hvorfor ikke vælge en landbrugsuddannelse? slutter Jens Munk Kruse.

Del

Journalist

Rikke Kokholm

Andre artikler