Weekly News

Der er absolut plads til forbedringer

Danske virksomheder kan spare penge ved at optimere deres brug af transportemballage. Alt for mange varer emballeres på basis af skøn.

Du vil være forbavset, hvordan også professionelle virksomheder skønner.

Det er absolut ikke ligegyldigt, hvilken type emballage, man anvender til sine forsendelser. De forskellige emballagetyper har hver deres fordele og ulemper, og valget af emballage bør ske på grundlag af en videnskabelig beregning af det konkrete emballagebehov. Men desværre er det ikke sådan, det typisk foregår, når varer emballeres og sendes afsted fra de danske virksomheder. Det fortæller Søren Rahbek Østergaard, der er Sektionsleder for Emballage på Teknologisk Institut.

– Du vil være forbavset, hvordan også professionelle virksomheder skønner, frem for at foretage reelle, gode, videnskabeligt baserede valg. Der er absolut plads til forbedringer, siger han.

– Jeg vil jo ikke være kritisk, men når man gætter i stedet for at regne, måle og undersøge, hvordan forholdene i virkeligheden er, jamen, så skønner man ofte for højt og en gang imellem for lavt, tilføjer han.

For virksomheder, der arbejder med mange forskellige typer forsendelser, kan det være den bedste løsning af fortsætte med den nuværende praksis. Det samme gælder for virksomheder, hvis varer har en lav stykpris. Men for virksomheder, der har et begrænset sortiment, og hvis varer har en pris, der gør det muligt at anvende kvalitetsemballage, vil det kunne betale sig at udskifte gætteriet med egentlige beregninger, påpeger Søren Rahbek Østergaard.

– Hvis du sætter dig ned og regner, ja, så der er plads til at spare penge. Og der, hvor der er nogle store flow af noget, der er ens hver gang, der er der større tilbøjelighed til, at du sætter dig ned og regner det ud. Finder den smarteste løsning. Og der, hvor du har enkeltforsendelser, er interessen for at gøre det mindre. Du vil også regne mere på dyre produkter end på billige produkter, siger han.

Sektionslederen for Emballage på Teknologisk Institut understreger igen, at han ikke er ude på at ”lange ud” efter virksomhederne, men blot ønsker at forklare, hvordan tingene faktisk forholder sig.

– Man skal ikke pege fingre. Der er tit logik bagved, siger Søren Rahbek Østergaard og tilføjer, at kun ganske få mennesker i Danmark har kompetencerne til at foretage videnskabelige beregninger af emballagebehov.

– Hvis du ville sidde og regne fint på alle produkter, ville der slet ikke være nok mennesker i Danmark til at gøre det. Der er meget, meget få mennesker, der har en uddannelse til at kunne det. De fleste kører på det håndværksmæssige skøn, siger han.

Adspurgt om forskellene mellem gængse typer transportemballage gør Søren Rahbek Østergaard det klart, at man ikke entydigt kan pege på én type emballage og sige, at den er den bedste. Det hele afhænger af det konkrete behov. Trækasser og plastmodulkasser har nogle fordele, kasser af bølgepap andre.

– Trækasser og bølgepap er typisk emballager, der er lavet til at gå én vej. De er gode, når du sender tingene langt væk, og du ikke har et returtilbageløb. Heroverfor er plastmodulkassen en god emballage, hvis du har et returløb. Hvis det ikke er for langt væk, og du kommer ud samme sted igen, så du kan samle den tomme emballage og tage den med igen, forklarer Søren Rahbek Østergaard.

– Både trækassen og plastmodulkassen er kendetegnet ved at være en meget stiv kasse, som kan tåle at blive stablet meget højt, men til gengæld er hverken trækassen eller plastmodulkassen gode til at optage stød. Stødet går direkte ind i kassen og slår ind i produktet, hvor en bølgepapkasse er lavet til at gå itu, når stødet kommer. Bølgepapkassen optager stødet, og derfor smadrer produktet ikke ved, at stødet kommer, uddyber han.

– Handler det om stabling, så er de stive emballageformer, trækassen og plastmodulkassen helt fantastisk gode sammenlignet med bølgepappet, som kan bule ud, men i forhold til stød og vibrationer er bølgepappet tit en bedre løsning, fordi det er et elastisk materiale, opsummerer Søren Rahbek Østergaard.

Også i forhold til vægt er der forskel på trækasser, plastmodulkasser og bølgepapkasser. Her er bølgepappet klart det letteste, og det kan have indflydelse på transportomkostningerne, om end disse undertiden afhænger mere af volumen end vægt, forklarer Søren Rahbek Østergaard.

– Det er helt klart, at bølgepap er og bliver den letteste løsning. Der er nogle plastmodulkasser, som efterhånden også kan laves med en ganske lav vægt, men det er helt klart, at vægten udgør et problem. De ting, der kan anvendes flere gange, er typisk lidt tungere, afslutter han. 

Fakta

Ekstreme hændelser som tyveri, brand og færdselsuheld udgør kun ca. ti procent af det, man betaler godsforsikring for. Omkring 90 procent af uheldene skyldes ”klumreri” hos transportører og emballagedesignere, der ikke har tænkt sig om. Kilde: Søren Rahbek Østergaard, sektionsleder, Emballage og Transport, Teknologisk Institut.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler