Weekly News

Palle Hannemann, adm. direktør. INDUSTRI

Den gode mekanik sikrer produktionen

Avancerede IT-systemer og automatisering dur kun, hvis de mekaniske transportsystemer fungerer gnidningsløst. Det er her en virksomhed som Hannemann Engineering kommer ind i billedet. Mekanik er kernekompetencen, vel at mærke mekanik, som er tilpasset kundens aktuelle behov ned til mindste detalje.

– Det lyder så simpelt at flytte produktionsdele til og fra i en automatiseret proces. Men det er det ikke. Hvis ikke f.eks. transportbåndet fungerer fejlfrit, så kan hele produktionen fejle, og det er dyrt, fortæller adm. direktør Palle Hannemann fra virksomheden i Sønderborg, som også producerer mekanik til robotter og derfor har åbnet et nyt kontor ved ”robotklyngen” i Odense Forskerpark.

Hannemann Engineering leverer til et voksende antal automationshuse, som har erkendt, at for at opnå de ønskede Industri 4.0-gevinster må man ikke glemme transportsystemer og andre mekaniske led i en produktion. Og ifølge Palle Hannemann bliver resultatet bedre, jo tidligere Hannemann Engineering involveres i processen.

– Vi prøver at tænke hele værdikæden. Vi er gode til det tætte samarbejde, for det er sådan, vi kan skabe succes for vores kunder, siger Palle Hannemann. 

Del

Journalist

Aksel Brinck jensen

Andre artikler