Weekly News

Udviklingen i digitale teknologier går så stærkt, at det ikke er urimeligt at kalde det en industriel revoluti-on, siger salgsdirektør i Siemens Digital Factory, Frank Faurholt. INDUSTRI

Den 4. industrielle revolution er lige om hjørnet

Den digitale udvikling vil forandre alt, og kan bedst beskrives som en revolution, siger salgsdirektør i Siemens, Frank Faurholt.

Tidligere talte ministre sjældent om produktion, og når de endelig gjorde, handlede det mest om, at det svinede.

Vi er på vej mod noget, der mest af alt minder om en ny industriel revolution.

Fra at dampmaskiner, samlebånd og senest elektronik og computere har forandret verden, står vi nu på tærsklen til en æra, hvor intelligente, digitale systemer vil dominere, og formentlig transformere de samfund, vi lever i.

”Industrie 4.0”, Internet of Things og Advanced Manufactoring er alle begreber, der knyttes til udviklingen og de bestræbelser, der udfoldes for at være med i front.

Det handler grundlæggende om udveksling af data mellem forskellige enheder – og den måde data kan anvendes på.

Det kan f.eks. være hverdagens elektroniske apparater såsom køleskabet, der selv bestiller varer hjem, eller det kan være bilen, der selv booker tid på værkstedet, når det er tid til service, og som samtidig koordinerer med ejerens kalender.

Men det kan også være intelligente produktionsanlæg, der knap nok berøres af menneskehånd: Mens forarbejdningen af produktet foregår, deler de enkelte delprodukter og proceslinjer data, så det totale flow optimeres mest muligt.

Det betyder bl.a., at det vil være muligt lynhurtigt at om-konfigurere en produktionsenhed, så der kan specialfremstilles efter kundens individuelle ønsker. Dertil kommer, at de systemer, der udspringer af IoT teknologien (Internet of Things) vil være selvlærende. Dermed er det slut med manuel programmering – interaktion mellem bruger og system vil kun være nødvendig i ekstraordinære situationer.

Grundlaget for det hele er de enorme mængder data, der vil være til rådighed, når alt er udstyret med sensorer og computerkraft og kan kommunikere med hinanden.

Det er alt sammen noget salgsdirektør i Siemens Digital Factory, Frank Faurholt, har gjort sig rigtig mange tanker om. Han tøver ikke med at kalde udviklingen for revolutionerende i den forstand, at den vil forandre rigtig meget omkring os. Alene hastigheden hvormed det sker, kan tage pusten fra de fleste, siger han.

– Gordon E. Moore beskrev tilbage i 1965, hvordan antallet af transistorer i en elektronisk enhed ville blive fordoblet hver 18. måned. Det er denne eksponentielle udvikling, som siden fik navnet ”Moores lov”, som nu for alvor accelererer udviklingen. Og det går rigtig stærkt.

Men det er ikke kun Moores lov, der er drivkraften i udviklingen. Der er flere af dem, men en af de meget afgørende var finanskrisen, der startede sin hærgen i 2008. Den var afgørende for den politiske bevågenhed i forhold til produktion, siger Frank Faurholt.

– Umiddelbart før finanskrisen vidste vi jo godt, at industriarbejdspladserne sivede ud af landet, fordi vi var lidt for dyre, men det blev stiltiende accepteret. Men så kom krisen, hvilket pludselig gjorde produktionen interessant. Tidligere talte ministre sjældent om produktion, og når de endelig gjorde, handlede det mest om, at det svinede. Alt det forandrede sig over natten, og i dag taler alle om, at produktionen skal fremmes. Industrimessen i Hannover i år blev åbnet af Merkel og Obama i forening. Det er for mig det ultimative bevis på, at emnet har meget stor bevågenhed.

Dermed blev læren af krisen, at hvis der skal produceres i Vesten, skal det gøres på en smartere måde, siger Frank Faurholt.

Men andre faktorer, har også spillet ind. Tag f.eks. komponenternes størrelse. De er generelt blevet mindre og billigere. Dermed er det blevet ekstra kommercielt interessant, og når det begynder at give mening kommercielt, så går udviklingen pludselig stærkt.

En af anledningerne til at komponenterne generelt er blevet billigere at producere har med selve produktudviklingen at gøre, forklarer Frank Faurholt – den var tidligere meget dyr, fordi man så at sige var nødt til at prøve sig frem i værkstedet.

I dag bruger man derimod softwareværktøjer til at skabe virtuelle prototyper. Disse kan så simulere, hvordan produktet vil reagere under forskellige påvirkninger – f.eks. længere tids brug eller udsving i temperatur.

– Dermed er vi også nået frem til det, man kalder Cyber-Physical Systems eller Digital Twins. Det er intelligente enheder, der både findes i den virkelige verden, men også som en virtuel softwaremodel. Sådanne intelligente enheder udgør en helt ny måde at tænke produkt­udvikling, produktion, automation og industriel IT på, siger Frank Faurholt og uddyber.

– En pumpe vil eksempelvis have en digital tvilling, som egentlig er en fil, der lagrer alle de data som pumpen sender via nettet. Her ligger al driftsinformation inklusive hvor og hvornår pumpen blev produceret. Det giver producenten nogle helt nye muligheder f.eks. i form af at udbyde servicekontrakter som følge af en fejlmelding. Dermed skabes der ikke kun nye tekniske løsninger, men også en række helt nye forretningsmodeller.

Spørger man Frank Faurholt om, hvornår vi vil se de første digitale virksomheder, peger han på Siemens’ egen fabrik i Amberg, Tyskland. Fabrikken er digitaliseret så meget, som det lader sig gøre pt., og er flere gange kåret som Europas mest effektive.

Men derfra og til en fabrik, hvor alle processer er digitaliserede, hvor den virtuelle og virkelige verden smelter sammen og hvor produktudvikling, produktion og serviceydelser indgår i den samlede værdikæde – der er et stykke vej endnu.

– I 2012 kom Industrie 4.0-begrebet fra Tyskland, og i de følgende år snakkede man mest om visioner. I dag er man derimod nået så langt, at man kan fremvise konkrete eksempler på, hvordan ting kan gøres. Når det er sagt, så vil jeg tro, at der vil gå 10-15 år, før vi får alle brikkerne i det her kæmpe puslespil samlet og begynder at se større sammenhængende digitale virksomheder.

Fakta

Den 1. industrielle revolution fandt sted i slutningen af 1800-tallet, hvor dampmaskinen forandrede verden. Få årtier senere kom den næste revolution, da elektrificeringen og samlebåndet vandt frem. Brugen af computere kom i begyndelsen af 1970’erne, og benævnes i dag som den 3. industrielle revolution.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler