Weekly News

Anette Jensen Smith, ejer af Eco Branding. GRØN BYGGEUDVIKLING

Cradle to cradle – vækst uden affald

Hvis man designer sine produkter med henblik på genbrug og genanvendelse, kan det lade sig gøre at producere stort set uden at skabe affald.

Det er i princippet alle typer af produkter, som kan godkendes.

Hensyn til jordens ressourcer handler ikke om at producere mindre, men om at producere klogere. Det er filosofien bag begrebet cradle to cradle – på dansk vugge til vugge – som første gang blev anvendt i 1970’erne. Begrebet er siden blevet udviklet af den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart, som i fællesskab i 2002 skrev bogen Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things, og som står bag udviklingen af en certifikationsordning for virksomheder, der arbejder efter principperne i cradle to cradle.

Cradle to cradle handler grundlæggende om at bruge de samme ressourcer igen og igen ved at indtænke genbrug og genanvendelse i produktionen. Det forklarer Anette Jensen Smith, ejer af virksomheden Eco Branding, der rådgiver virksomheder om cradle to cradle-certifikationer:

– I stedet for at man tager naturens råmaterialer, bruger dem og ødelægger dem ved at brænde dem af bagefter, så forsøger man at få dem til at indgå i en cyklus. Tage nogle materialer, lave et produkt og lave det sådan, at det kan skilles ad igen og genbruges. Og så genbruge det bagefter.

Det er en fremgangsmåde, der rummer en række fordele, uddyber hun:

– For det første så bruger man ikke bare jordens ressourcer af metaller og andre ting, som det tager lang tid for jorden at gendanne. Man bliver ved med at bruge de samme ressourcer igen og igen. Den anden fordel er, at man ikke generer affald. Vi bruger enorme mængder penge og jordklode på at opbevare og destruere affald, og det undgår man ved at lave nogle produkter, der kan genbruges. Og det tredje, der også ligger i cradle to cradle, det er, at man bruger vedvarende energi, sådan at man i stedet for at forurene og udlede en hel masse CO2 og bruge den olie, der også er begrænset, bruger vind, jordvarme, vandkraft og hvad der ellers kan ligge i fornybar energi.

Hvor andre certifikater begrænser sig til bestemte brancher og produkttyper, er det i princippet alle produkter, der kan cradle to cradle-certificeres.

– Hvis man tager andre miljømærker, f.eks. Blomsten og Svanen, som også er udbredte i Danmark, Norden og Europa, så er der et kriterieindeks for hver type af produkt, men det er der ikke i cradle to cradle. I cradle to cradle er der nogle generelle kriterier, som alle produkter skal leve op til, og når de gør det, kan man få et cradle to cradle-certifikat. Så det er i princippet alle typer af produkter, som kan godkendes, fortæller Anette Jensen Smith.

I certifikationsprocessen gennemgås produkternes indhold helt ned på kemisk stofniveau. Samtidig vurderes det, om virksomheden og produktionen lever op til de fem kriterier, cradle to cradle bygger på. Kriterierne er materialesundhed, genanvendelse af materialer, brug af vedvarende energi, forvaltning af vand og social ansvarlighed.

En af de vigtigste pointer i cradle to cradle er at indtænke principperne i allerede i designfasen. Det er her, man kan sikre, at produkterne og de enkelte dele kan genbruges og genanvendes efterfølgende:

– Hvis du tager en ganske almindelig bil i dag, så er det ikke realistisk, at alting fra den vil kunne genbruges. Men hvis man designer bilen fra starten, sådan at den lever op til kravene i cradle to cradle, så har man designet den sådan, at alle dele kan skilles ad og enten smeltes om til nye komponenter eller på anden måde genbruges, f.eks. i en ny bil, forklarer Anette Jensen Smith.

Det kan kun lade sig gøre, hvis man planlægger og designer med henblik på genbrug og genanvendelse, uddyber hun:

– Det er derfor, det er så vigtigt, at man kommer ind og får cradle to cradle med fra starten. Når det er med i designprocessen, så gør det alting meget nemmere.

Det er ikke gratis for virksomheder at opnå et cradle to cradle-certifikat. Prisen starter ved omkring 150.000 kroner og afhænger blandt andet af, hvor mange undersøgelser der skal til for at godkende det enkelte produkt. Men pengene er godt givet ud, siger Anette Jensen Smith. Dels åbner certifikatet på grund af sin signalværdi op for en række kunder, virksomheden måske ellers ikke ville have fået, dels er der konkrete økonomiske fordele for virksomheden selv:

– Når man producerer, så skal man skal ud at købe materialer for at kunne lave sine produkter. Og det er klart, at hvis man laver en returordning, så man får de gamle materialer tilbage, som kan forarbejdes og bruges igen, så sparer man nogle penge, fordi man ikke skal ud og udvinde nye materialer og transportere dem fra den ene ende af verden til den anden. Og så er det også sådan, at man betaler i dyre domme for at komme af med sit affald. Det slipper man også for. Så hvis man ser rent produktionsmæssigt på det, så vil det i langt, langt de fleste tilfælde være en billigere produktion, man har, forklarer hun.

Cradle to cradle-certifikatet er internationalt anerkendt, og nogle af verdens største virksomheder arbejder allerede ud fra principperne i cradle to cradle. Det gælder blandt andre Nike, Volvo og Ford. Også på politisk plan er der interesse for cradle to cradle. I Kina bygges deciderede cradle to cradle-byer, og i Holland har man besluttet, at alt, der er statsligt eller kommunalt, skal være cradle to cradle. Samtidig arbejder en hel hollandsk provins mod at blive det første område i verden, som er baseret 100 procent på cradle to cradle-principperne.

Fakta

Anette Jensen Smith rådgiver virksomheder om miljømærkninger som cradle to cradle, Blomsten og Svanen. Hun har blandt andet lavet guiden Din miljømærkning trin for trin, som kan hentes på hendes website eco-branding.dk.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler