Weekly News

I Sønderborg arbejder man med ProjectZero, der skal sikre, at byen er CO2-neutral i 2029. GRØN BYGGEUDVIKLING

Byens fremtid skal tænkes anderledes

I Vinge ved Frederikssund tager en helt ny bæredygtig by form, i Køge bygger man bæredygtigheden ind i bykernen, og i Sønderborg udledte de 30 procent mindre CO2 i 2014 sammenlignet med 2007.

Vi skal tænke i bygninger og løsninger, der kan holde 30 – 100 år frem.

Forestil dig, du kommer cyklende, og så bliver gadelyset automatisk stærkere og vejen lyst op; bilerne får øje på dig og tager farten af. Det lyder som science fiction, men kan let blive virkelighed i Vinge ved Frederikssund, hvor en helt ny by er ved at tage form. Vinge vil have plads til omkring 20.000 beboere, og byen er med sine 370 ha det største nye byudlæg i Danmark. Om 20 år vil Vinge by være ca. 10 procent større end Ørestaden og have 4.000 arbejdspladser. De første beboere forventes at fejre jul i byen i 2016.


– Vi arbejder med at definere bæredygtighed i Vinge. Derfor er vi i tæt dialog både med de borgere og virksomheder, der køber grunde i området. Det handler om at udveksle erfaringer og se, hvordan vi bedst kan lære af hinanden og skabe de mest bæredygtige forhold, både ud fra det store perspektiv, men også ud fra den enkelte borgers og virksomheds perspektiv, forklarer Thomas Sichelkow, der er projektchef for Vinge.

I Vinge er der fokus på at skabe den rette infrastruktur. I det første kvarter, Deltakvarteret, skal regnvandet håndteres på overfladen. Kvarteret vil blive bygget på små øer, hvor regnvandet ikke løber i kloaksystemer, men finder vej hen til de grønne områder mellem husene. De grønne områder, der styrker biodiversiteten og dyrelivet, skal også motivere beboerne til at cykle mere. Undersøgelser viser, at mennesker stresser mere af i grønne rekreative områder. I Vinge er der netop fokus på lidt mindre haver til de enkelte huse, men meget større og varierede fælles grønne arealer. Kommunen skaber rammerne for den bæredygtige by og hjælper gerne med at vejlede om de rigtige varmeløsninger, men dikterer ikke over for husejerne præcist, hvordan de skal bygge. Eneste krav er, at byggeriet skal være i minimum to etager.

– Vinge bliver realiseret i tæt samarbejde mellem borgerne, virksomhederne og kommunen, en slags living lab, hvor man kan udveksle erfaringer om best practice og bæredygtig livsstil, siger Thomas Sichelkow.

Et andet sted på Sjælland – nemlig i Køge har de også fat på bæredygtige løsninger. Her videreudvikler man især i områderne omkring stationen og på havnen. Siden 2009 har Køge Kyst-projektet stillet skarpt på at definere bæredygtighed på tre områder, den miljø- og energimæssige, den sociale og den økonomiske. Køge Kyst projektet skal over de næste 20 år udmunde i mere end 300.000 etagekvadratmeter byggeri til boliger, erhverv, butikker og kultur.

– Vi bygger lige nu videre på bymidten og transformerer nogle af de gamle havnearealer, så det bliver attraktivt både for beboere og virksomheder at være her, let for pendlere at komme til og fra arbejde. Vi vil give den kollektive trafik et boost samt motivere beboerne til at gå og cykle mere. I bymidten samles et nyt kulturhus, rådhuset, butikscenter, biograf og så videre samt selvfølgelig boliger, fortæller Jes Møller, der er projektdirektør for Køge Kyst.

I Køge vil man også gerne inddrage beboerne og dele viden, derfor er det sociale aspekt tænkt ind i byplanlægningen. En god by er en forskelligartet by med plads til beboere i forskellige aldre, forskellige indkomstgrupper og forskellige familietyper, så det skal tænkes ind i byggeriet.

Allerede nu er man ved at byggemodne Søndre Havn, hvor der skal bygges omkring 1.600 boliger de næste 10-15 år. I 2017 forventes de første beboere at flytte ind, og Køge Kyst opfordrer til et grønt fællesskab – en moderne grundejerforening – hvor man kan dele viden om elforbrug, affaldssortering osv. Det er et ambitiøst projekt og for at få enderne til at gå op og få visionerne ført ud i livet, har Køge allieret sig med virksomheden Bascon, der som strategisk bygherrerådgiver er vant til håndtere komplekse opgaver som Søndre Havn.

– Vores opgave er at binde sløjfen mellem kommunens visioner for byen og bygherrerne, så de bæredygtige planer kan føres ud i virkeligheden. Det er et spændende projekt med rigtige gode ambitioner for, hvordan man både fremtidssikrer en by og inddrager borgene, forklarer projektchef hos Bascon Johnny Jensen.

Kigger vi mod det jyske, så er Sønderborg hastigt på vej mod nullet. Her har man taget New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg på ordet, da han sagde: ”Cities act while nations talk”. I den sønderjyske kommune med omkring 75.000 indbyggere har man siden 2007 fokuseret på reduktion af udledningen af CO2. Navnet er ProjectZero, og missionen er at blive CO2-neutral i 2029. Et delmål var en reduktion i 2015 på 25 procent. Målingen i 2014 endte på en reduktion på 30 procent samt flere hundrede grønne arbejdspladser.

– I hele verden søger lande, byer, borgere og virksomheder efter grønne løsninger, der hænger sammen socialt, økonomisk og miljømæssigt. Vi har samarbejdet på tværs af aktører og blandt andet skabt opbakning om grøn fjernvarme og varmepumpeløsninger til de borgere, der bor på landet for langt væk fra fjernvarmenettet, fortæller Peter Rathje, der er direktør for ProjectZero.

Den grønne fjernvarme er baseret på energi fra geotermi, varmepumper, sol, vind, affald og biomasse i stedet for de fossile brændsler. Resultaterne i Sønderborg taler for sig selv, og hele verdens øjne er rettet mod byen, der er blevet et grønt fyrtårn på verdenskortet. Borgmeteren fra den kinesiske by Haiyan og 20 byplanlæggere fra Guangdong provinsen har lige været på besøg for at hente inspiration fra det sønderjyske; og EU har netop tildelt Sønderborg 50 millioner fra EU's Horizon 2020 projektpulje til et smartcity projekt. Sønderborg vil bruge pengene til at accelerere omstillingen og skabe endnu flere grønne arbejdspladser på transport-, energi- og informationsområdet.

– Vi har ikke råd til de kortsigtede løsninger i dag. Vi skal tænke i bygninger og løsninger, der kan holde 30 - 100 år frem. Den korte bane bliver al for dyr i længden for mennesker og klimaet, siger Peter Rathje.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler