Weekly News

Automatiseringen trænger frem

Automatiseringen af fødevareindustrien speeder op. Sensorer, robotter og produktionsstyring – her er tre eksempler. 

Begrebet Internet of Things, IoT, har fået sin egen industrivariant: IIoT.

Der er ingen vej uden om digitalisering og automation i fødevareindustrien. Sensorer, robotter og produktionsautomatik – overalt kan de nye teknologier spare tid og penge. En af de ting, som driver innovationen frem, er de skrappe krav til præcision og til fødevarers sporbarhed.

Her er den internationale virksomhed Endress+Hauser en af frontløberne. Selskabet er førende inden for analyse og måling af tryk, temperatur, niveau og flow. Disse teknologier bliver nu fuldt digitaliserede, og flere af virksomhedens sensorer er f.eks. på vej på nettet.

Begrebet Internet of Things, IoT, har fået sin egen industrivariant. Med Industrial Internet of Things, IIoT, er centrale delkomponenter i produktionsapparatet gået på nettet og kan eksempelvis tilgås via en internetbrowser.

– Hovednerven i vores arbejde med IIoT er, at der er kæmpe datamængder til rådighed i hvert enkelt instrument. Med nye kommunikationsplatforme kan vi udnytte disse data til f.eks. forebyggende vedligeholdelse, fortæller produktchef Anders Hjulmann, Endress+Hauser.

– Lad os tage en flowmåler (måler væskegennemstrømning, red.). Den består af en række komponenter, der skal overholde standarder. Men med tiden bliver de slidt. Det kan man aflæse ud fra målerens data. Og på den måde kan man gribe ind, før enheden går i stykker og stopper en hel produktion. Så kan du forebyggende reparere måleren i perioder, hvor du i forvejen har produktionen lukket ned.

Hidtil er de fleste dataudlæsninger foregået ved at tilslutte et LAN-kabel til enhederne og til en laptop. Men flere af de nyeste flowmålere fra selskabet har nu fået egen ip-adresse og en trådløs sender – de er gået på det trådløse net.

Men automation er også noget, der foregår inde i enhederne. Endress
+Hauser har lanceret markedets første selvkalibrerende temperatursensor, Trustsens. Når et keramisk materiale i termometret passerer 118 grader, skifter det sin magnetiske polaritet. Så ved elektronikken, at temperaturen er 118 grader og kan ud fra den reference kalibrere sensoren præcist.

Med Trustsens skal man altså ikke længere lukke et helt produktionsanlæg ned for at kalibrere. Det er en fordel på f.eks. mejerier, hvor pasteurisering af mælk kræver, at væsken varmes op til en nøje angivet temperatur.

Også sporbarheden er vigtig. Sensoren skal kunne dokumentere, at den er korrekt kalibreret.

– Hver gang den udfører en kalibrering, skaber den samtidig et kalibreringscertifikat. De tyske myndigheder har allerede godkendt, at enheden selv laver et certifikat. Vi forventer en snarlig godkendelse fra de danske myndigheder, siger Anders Hjulmann.

I det hele taget er fødevareindustrien ved at omfavne den digitaliserings- og automationsbølge, som bl.a. går under betegnelsen Industri 4.0. Også robotterne er begyndt at komme på nettet.

Blaaholm Automation & Robot Solutions i Esbjerg er et godt eksempel. Her udvikler man robotter til at fylde kasser eller Flamingo-bakker med drikkevarer, slik og mejeriprodukter.

– Hvor det før i tiden kun var de ypperste systemer, der var koblet på internettet, er det i dag alle. Sådan en robot må jo helst ikke stoppe, fortæller teknisk salgschef Simon Bak.

Hvis produktionen går i stå eller cyklustiden går ned, så sender robotten selv en SMS til en ansvarlig. Men er der brug for en operatør til at løse problemet, kan man tilgå systemet direkte via internettet. Det sparer tid. Det muliggør også, at det er den samme programmør, der løser problemer, som i sin tid programmerede maskinen.

Også fødevaresikkerheden optimeres på en ny måde. Hos Varo i Hornslet satser man på en digitaliseret batch-produktion, hvor man producerer en afgrænset mængde ad gangen. Det skal ses i modsætning til ”continuous line”, den mest almindelige produktionsmetode, hvor varen produceres i en uendelig proces. Problemet med det er ifølge adm. direktør Niels Jensen fra Varo, at når noget går galt, kan forureningskilden ikke spores.

– Med batch-produktioner, hvor du koger, køler og pakker f.eks. 500 liter ad gangen, kan du måle og dokumentere alting. Det bliver fremtiden, fortæller Niels Jensen.

– Hvis du har en kontinuerlig produktion, hvor der pludselig er sprinklervæske i rugbrødet eller de forkerte bakterier i yoghurten, så aner du ikke, hvor fejlen er opstået. Det kan lægge produktionen ned i uger. Hvis du i stedet kører din produktion i små klumper, hvor man hver gang og hele vejen i processen gemmer alle data, så har du en dokumenterbar fødevaresikkerhed, der er i top, lyder forklaringen fra Niels Jensen. 

Fakta

Flere robotter

I Danmark blev der ifølge netværksforeningen DIRA i 2016 installeret 752 nye industrirobotter. Det var 124 flere end året før.

Del

Journalist

Aksel Brinck Jensen

Andre artikler